De seneste 2-3 årtier har vendt op og ned på vores forståelse af indfødte folks verdensanskuelser — det skyldes ikke mindst den indflydelsesrige brasilianske antropolog Viveiros de Castro …

I generationer er animisme misforstået og underkendt som etikette for “barbarer” og “lavere racere”, men i de seneste tiår har antropologien genbeskrevet fænomenet, ofte sammenfattet under betegnelsen New Animism …

Vikingernes ravneflag var primært et krigsbanner, men er blevet relanceret og redesignet af en religionshistoriker og tre kunstnere som symbol på fornyede relationer mellem menneske og natur. Digtet “Ravneflaget” er et bud på, hvorfor og hvordan forbindelsen til vikingetiden stadig giver mening i netop det lys …  

Vølve er autofiktion. Stort set en selvbiografi om Andrea Hejlskovs veje ind i hekseriet, asatroen og animismen, men lige så meget ind og ud af vildmarken og civilisationen, ind og ud af ægteskaber og skyggemiljøer, ind og ud af offentlige rum og psykiatriske afdelinger …

I midten af det 20. århundrede spørger en antropolog en gammel mand fra et indfødt nordamerikansk folk, om stenene omkring dem er levende. Den gamle tøver lidt og svarer dernæst kort og præcist — og svaret er så revolutionerende, at det fører til en helt ny forståelse af animisme …

Animistiske træk er udtalte i den nordiske kulturarv både før og under vikingetiden, hvilket både talrige fortællinger og ikonografisk materiale vidner om. Et meget iøjnefaldende kendetegn ved animisme er udbredelsen af ‘dyrepersoner’, det vil sige væsner med dyre-træk, som på én gang er menneskelige, overmenneskelige og ikke-menneskelige — eller rettere, hvor de bastante skel mellem dyr og mennesker kan udviskes og overskrides. Det læser vi om i sagaerne, men ser bl.a. også på guldhornene og maske-hjelme …

Et essay om, hvordan ravnen udfolder sig i nordisk folklore og mytologi både før, under og efter vikingetiden med animistiske og totemistiske træk. At den ikke blot forsvinder fra folkloren, men i stedet underspilles eller italesættes som ondt varsel, er imidlertid også et udtryk for den hidtige udbredelse og betydning af ravnen som central figur i Nordens mentale og mytologiske univers …

Ravnen på det berømte vikingeflag har haft langt videre betydninger end en blot og bar visualisering af et krigsråb, der opildnede vikinger og skræmte fjender fra det 9. til det 11. århundrede — og kan måske få det igen i det 21. århundrede, hvis det står til en dansk religionshistoriker, der har redesignet ravneflaget i samarbejde med tre kunstnere …

Tricksteren er et dyr og dog et ikke-dyr, der er menneskeligt og dog overmenneskeligt på samme tid. En underholdende og tvetydig kulturskaber, der på én gang er forunderlig og farlig, men altid underholdende. Trickster-fortællinger italesætter verden og tilværelsen i alle dens underfundige, urovækkende og underholdende aspekter …

En rejse med Noah’erne før Noah og den universelle ‘syndflodsmyte’ til Vestens kulturhistoriske hovedårer, der rækker tilbage til Nærorientens animistiske verdensperspektiver …

I de første årtier af moderne religionsforskning fra anden halvdel af 1800-tallet er tilgangsvinklingen udtalt eller uudtalt racistisk, men det ændrer sig langsomt efter 1920’erne. Det er dog ikke en entydig udvikling, og ny-marxistiske filosoffer lancerer f.eks. en populær, men stærkt ideologiseret analyse af bl.a. animisme og det homeriske epos Odysseen, som illustrerer, hvor vanskeligt det er at slippe 1800-tallets blanding af forargelse og ringeagt over for verdensperspektiver, der måske repræsenterer noget ganz Anders …

H.C. Andersens eventyr er udødelige klassikere, hvis temaer er analyseret på kryds og tværs — her er et lidt anderledes kig på de animistiske temaer og motiver, der er så gennemtrængende, at deres kulturhistoriske rødder nærmest er lige så oversete som skoven, der ikke kan ses for bare træer …

Europæisk religionsforskning er i årtier stærkt racistisk, modsat amerikansk antropologi, skønt den tidsånden er præget af op til 6 mio. Ku Klux Klan-medlemmer i midten af 1920’erne. Langsomt begynder også europæiske antropologer at erstatte ringeagt med forståelse — og vi får f.eks. et skarpere billede af den gådefulde trickster …

Animisme er udbredt på mange kontinenter, og for få generationer siden også Danmark og Europa. Stærkt præget af racisme og kultur-evolutionisme nedgjorde religionsforskere og tænkere som Darwin og Freud imidlertid ‘primitive’ folk i årtier …

Historisk er der tale om klodens mest udbredte verdensperspektiv, der aktuelt er omdrejningspunkt for hundreder af millioner af mennesker. Også i Vesten har animisme bredt sig igen i kraft af immigrantmiljøer, subkulturer og succesrige film og bøger. Samtidig nærstuderes animistiske perspektiver, der repræsenterer en anderledes respektfuld relation til naturen end Vestens, der er endt i globale biodiversitets- og klimakriser …

I Rosebud Indian Reservation i South Dakota er det planen at genudsætte 1.500 amerikanske bisoner efter Lakota Sioux-indianeres ønske. Hensigten er at genoprette naturen og relationen til en nøgleart, der genskaber naturens dynamik, og som samtidig er en afgørende del af Sioux-indianernes kulturhistorie og identitet. Little Elk: “I vores perspektiv er bisonerne vores slægtninge” …

Hans Krull: Portrætmaleri af Rune Engelbreth Larsen

Polifilo stammer fra det sælsomme renæssance-værk Hypnerotomachia Poliphili (Polifilos elskovskamp i en drøm) og er sammensat af de græske ord polloi (mange) og philos (ven), hvilket derved betyder »den, der elsker mange ting«. Måske et passende navn til historiske og aktuelle vinkler på et kært emne, som tager sig ganske sært ud i vores del af verden: animismen …

Spread the love