Første bog på dansk om animisme lander i oktober 2024: 660 store billedrige sider ...

I Animisme — arv og aktualitet eksemplificerer idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsen de grundlæggende animistiske kulturtræk i en række forskellige epoker, kulturer og kontekster, der spænder fra stenalderens klippekunst til nutidens klimakrise. Undervejs udfoldes Vestens animistiske kulturarv, der forbliver en fremtrædende rød tråd fra oldtidens nærorientalske kulturer over antikkens græsk-romerske kultur og frem til nutiden, hvorunder tværkulturelle paralleller fra indfødte folks traditioner løbende inddrages. 

Derudover belyses specifikke animistiske træk i Norden før og under vikingetiden, foruden i efterfølgende folklore, idet en række nordiske fortælletraditioner har deres rødder i animistiske folkloristiske temaer, der ofte genfindes i velkendte eventyr, bl.a. hos H.C. Andersen.

Nedenfor kan du læse meget mere om Animisme – arv og aktualitet fra klippekunst til klimakrise, der udkommer i oktober 2024, bl.a. et nærmere blik på bogens disposition og indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse

 

INDLEDNING
Hvad er animisme?

Om talende dyr, tænkende træer og animistiske nøglebegreber, der er knyttet til shamaner i trance og indfødte folk, men også huserer i H.C. Andersens eventyr, og i det 21. århundrede stadig florerer i religioner og populærkultur …

 

DEL I

Animistisk kulturarvs allestedsnærværelse
– anderledeshed og genkendelighed

 

1. Oldtidens animistiske kulturarv

Om slægtskaber mellem stenalderens klippekunst, indfødte folks traditioner og animistiske træk i Mesopotamiens oldtidsriger, der hører til de ældste dele af Vestens kulturhistoriske rødder – og om deres bibelske aftryk …

2. Antikkens animistiske kulturarv

Om oldtidsbyers undergangsfortællinger, den trojanske krig og dens nærorientalske forlæg; og om den homeriske tradition og helleneres og romeres animistiske arv …

3. Nordens animistiske kulturarv

Om guldhornenes menneskedyr, ravneflaget og det myldrende ikke-menneskelige persongalleri, der møder os i nordiske kultursammenhænge før, under og efter vikingetiden …

 

DEL II

Den animistiske kulturarvs fremmedgørelse
– de andre og det andet

 

4. Barbarer og barbarers barbarer

Om hvordan barbar-begrebet gradvis ændres fra at betegne ’de andre’ i hellenernes verden til ’de andre’ i romernes; og om hvordan animisme i vekslende grad marginaliseres af antikkens persere, jøder og kristne …

5. Guder i meteorsten og himmelfaldne gudebilleder

Om levende marmorstatuer og træfigurer, der hører til viften af animistiske træk i romersk statsreligion; og om en religionstolerance, der ikke standser ved dyrkelsen af fremmede guder, med ved tilsidesættelse af romerske …

6. Visionen, der skifter gud, tid, sted og betydning

Om Sol Invictus, Konstantin og Kristus; og om Vestens religionshistoriske vendepunkt, da fortolkningen af et spektakulært himmelfænomen ændres i løbet af årtier og detroniserer årtusinders animisme og polyteisme …

 

DEL III

Den animistiske kulturarvs forsagelse
– forandring og forfølgelse

 

7. Moder Natur, Vorherre og undertvingelsen af det kvindelige

Om åndelige naturkræfter, arthurianske riddere, troldkvinder, hekse og animistiske verdensforståelser, der forsages af kirken og fortrænges af gryende materialisme …

8. Opdagelse, overtagelse og undertvingelse 

Om europæiske opdagelsesrejsende og om kolonisatorerne, der følger i deres kølvand og som regel decimerer og udrydder animistiske kulturer på fjerne kontinenter, men undtagelsesvist forbløffes og betages …

9. Oplyser oplysningstiden – eller oplyses den af – de vilde?

Om oplysningstidens vekslende blik på indfødte folk som slaver, naturbørn og filosoffer …

 

DEL IV

Den animistiske kulturarvs fortolkning
– fra foragt til forståelse

 

10. Laverestående racer og neurotiske animister

Om religionsforskningens ’barndom’ i 1800-tallet, hvor animisme anskues som den ultimative underlegenhed, og hvor ringeagt for indfødte folk er standarden blandt europæiske lærde inden for antropologi, religionsvidenskab, sociologi og psykologi …

11. Antropologer, der langsomt letter fra lænestolene

Om det patroniserende blik, der dominerer synet på indfødte blandt europæiske lærde mere end blandt amerikanske; og om hvordan lænestolsantropologer udfordres af en stigende interesse for feltarbejde på ’de primitives præmisser’ …    

12. Trickstere, trolddom og termitter

Om den animistiske trickster-skikkelse, der skaber kultur, men bryder normer; og om forskellen på en antropologisk aha-oplevelse, der fører til et vendepunkt i animisme-forståelsen, og en ideologiseret kritik af ’ejendomsbesidderen’ Odysseus …

13. Er alle sten egentlig levende?

Om hvordan en særegen opfattelse af levende sten ændrer antropologisk fokus og afføder en større forståelse af den rolle, som empiriske erfaringer spiller for indfødte folkeslags oplevelse af ’ikke-menneskelige’ personer i en animistisk verden …

14. Animistisk multikulturalisme eller multinaturalisme?

Om andre arters kulturer og ’divider’, der udfordrer og udvider individ-begrebet; og om antropologer, der vender kulturrelativismen ryggen og peger i retning af en ny forståelse af, hvad animisme er: New Animism

15. Forskellige verdensbilleder eller forskellige verdener?

Om vanskelighederne ved at forklare den paradoksale livskraft mana; og om hvad såkaldt ontologisk selvbestemmelse indebærer for den nye animisme-forståelse …

16. Det er de ’moderne’, der tror, at de ’ikke-moderne’ tror

Om ikke-menneskelige personer, der både kan være knyttet til naturen og blive konstrueret ud af masker, figurer og suppeterriner; og om ’tro’ som misvisende karakteristik af animistiske traditioner …

 

EFTERSKRIFT
Ikke en elg, men heller ikke ikke en elg

Om hvorvidt kulturhistorien beskriver et fremskridt eller et tilbageskridt; og om animismens plastiske, paradoksale verden(er), som vedblivende giver religionsforskere flere hovedbrud end animister …

 

Hvis du vil vide mere ...

Der findes i dag ingen større dansksproget introduktion til animisme, til trods for at det er den mest udbredte verdensforståelse historisk og geografisk. Fænomenet og begrebet har spillet en afgørende rolle for historieforståelsen under etableringen af fagdiscipliner som antropologi og religionsvidenskab i midten af 1800-tallet og har været af vedblivende betydning for disse og andre vidensfelter de følgende små to århundreder.

I de senere år er animisme blevet genstand for stærkt stigende opmærksomhed, dels i populærkulturen, dels i paradigmatiske forskydninger inden for antropologien, der tillige har påvirket forskningen i kulturbetingede naturrelationer og deres konsekvenser for biodiversitets- og klimakrisen.

Animisme handler ikke blot om udbredte ’forklaringer’ på livets og verdens sammenhænge, men afspejles i arkitektur og kunstværker, griber ind i alverdens kulturers jagt, agerbrug, klæder, madvaner, adfærd, familie- og slægtsrelationer og omgang med de døde, der alt sammen er indlejret i sociale relationer med menneskelige og ikke-menneskelige personer — både inden og uden for ritualiserede sammenhænge. Også i nutiden.

I dag er animisme således ikke blot en central del af shinto og taoisme for millioner af japanere og kinesere, men også udbredt mange andre steder i Asien og Afrika, f.eks. i den nigerianske yoruba-religion og flere af dens afroamerikanske udløbere såsom umbanda og candomblé. Men siden slutningen af det 20. århundrede har animistiske verdensforståelser også spredt sig i Vesten, bl.a. i kraft af afrikanske og latinamerikanske immigrantmiljøer, men også inden for heksereligionen Wicca og i dele af den moderne dyrkelse af vikingetidens traditioner og ritualer. Både i nutidens tyndtbefolkede naturområder såvel som tætbefolkede metropoler er hundreder af millioner i dag animister, til tider i synkretistiske relationer med katolicismen.

I dag er animistiske verdensforståelser også af relevans for forskning i klima- og biodiversitetskrisen, hvilket flere store FN-rapporter vidner om. Globale kriser kræver dybere blik på globale kulturtendenser historisk og aktuelt, og indfødte folk lever stadig i vid udstrækning i naturområder af relevans for at bevare og beskytte naturens truede arter og levesteder.

Det rejser nogle spændende, men heller ikke enkle spørgsmål til, hvad animisme egentlig er, når animister verden over anskuer dyr, vand og genstande som personligheder, man kan knytte sociale relationer til. Hvad vil det sige? Er sten levende? Er det muligt at føre en samtale med vand? Kan en amulet være en person?

I alle tre tilfælde er det selvindlysende svar umiddelbart nej. En sten er jo ikke en organisme, vand har ingen mund, og en amulet har ingen hjerne. Det er der næppe heller nogen, der nogen sinde har været uenige i. Men hvad foregår der , når mennesker i alle epoker og på alle beboede kontinenter interagerer med ikke-menneskelige personer?

Det giver Animisme – arv og aktualitet en række fagligt kvalificerede, men alment tilgængelige bud på ud fra antropologiske og religionsvidenskabelige perspektiver, der i stigende grad påpeger, at det måske ikke er animister, der fortegner verden, men ‘vores’ vestlige begreber, der fortegner de animistiske verdensforståelser. 

Det handler bogen også om.  

Animisme - arv og aktualitet
Spread the love