Første bog på dansk om animisme lander snart: 656 store billedrige sider ...
I Animisme — fra klippekunst til klilmakrise eksemplificerer idéhistoriker Rune Engelbreth Larsen de grundlæggende animistiske kulturtræk i en række forskellige epoker, kulturer og kontekster, der spænder fra stenalderens klippekunst til nutidens klima- og biodiversitetskrise. Undervejs udfoldes Vestens animistiske kulturarv fra oldtidens nærorientalske kulturer over antikkens græsk-romerske kultur og frem til nutiden, hvorunder tværkulturelle paralleller fra indfødte folks traditioner løbende inddrages.
Derudover belyses specifikke animistiske træk i Norden før, under og efter vikingetiden i folkloren, idet en række nordiske fortælletraditioner har deres rødder i animistiske temaer, der ofte genfindes i velkendte eventyr, bl.a. hos H.C. Andersen.
Nedenfor kan du læse meget mere om Animisme – fra klippekunst til klimakrise, der udkommer den 31. oktober 2024, bl.a. et nærmere blik på bogens disposition og indholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING
Hvad er animisme?
Om talende dyr, tænkende træer og animistiske nøglebegreber, der er knyttet til oprindelige folk og shamaner i trance, men også huserer i eventyr – og stadig florerer i det 21. århundredes globaliserede populærkultur
DEL I
Animistisk kulturarvs allestedsnærværelse
1. Oldtidens animistiske kulturarv
Om ligheder mellem stenalderens klippekunst, oprindelige folks traditioner, animistiske træk i Mesopotamiens oldtidsriger og animistiske levn i Bibelen
2. Antikkens animistiske kulturarv
Om den homeriske traditions nærorientalske rødder, den trojanske krig og oldtidsbyers tilbagevendende undergangsfortællinger, og om skuespil, odysseer og hellenernes og romernes animisme
3. Nordens animistiske kulturarv
Om Veksø-hjelmenes hornede fugle, guldhornenes menneskedyr, ravneflaget og de tilbagevendende formskiftere i Norden før, under og efter vikingetiden
DEL II
Animismens fremmedgørelse
4. Guder, afguder og barbarers barbarer
Om hvordan guder og gudebilleder sporadisk tabuiseres i oldtiden og antikken med en begyndende skelnen mellem ”falske” og ”sande” guder, og hvordan barbar-begrebet gradvis ændres fra at betegne ’de andre’ i hellenernes verden til ’de andre’ i romernes
5. Himmelfaldne guder og guder i meteorsten
Om meteorsten og træfigurer i klassisk romersk religion, og om en religionstolerance, der ikke standser ved dyrkelsen af fremmede guder, men ved tilsidesættelse af romerske
6. Visionen, der skifter gud, tid, sted og betydning
Om Konstantin, Sol Invictus og Kristus, og om Europas religionshistoriske vendepunkt, da fortolkningen af et spektakulært himmelfænomen ændres i løbet af tre årtier og detroniserer årtusinders animisme og polyteisme
DEL III
Animismens forsagelse
7. Moder Natur, Vorherre og ringeagten for det kvindelige
Om Gaia, forsagelsen af naturen og den levende klodes sjæl i kristen naturfilosofi; og om fiktionens arthurianske riddere og troldkvinder, Merlins forhistorie og virkelighedens hekseforfølgelser
8. Genopdagelsen af antikken og Amerika
Om grænserne for renæssancens hedenske rummelighed og om europæiske missionærer, soldater og kolonister, der indtager fjerne kontinenter, undertvinger og udrydder animistiske kulturer og lægger millioner i lænker
9. Oplyser oplysningstiden (eller oplyses den af) animister?
Om animismens plastiske, paradoksale verden(er), som ikke giver animisten, men religionsforskeren og antropologen vedblivende hovedbrud …Om hvorvidt oprindelige folks frihed og lighed inspirerer europæeres autoritetskritik og frihedstænkning; og om kolonister, missionærer og oplysningstænkere, der europæiserer oprindelige folks samfund og identitet
DEL IV
Animismens fortolkning
10. Laverestående racer og neurotiske animister?
Om religionsforskningens ’barndom’ i 1800-tallet, hvor myten om (myten om) ’Den ædle vilde’ konstrueres, og hvor en udtalt ringeagt for oprindelige folk og animisme er standarden blandt Vestens akademikere
11. At lette eller ikke at lette fra lænestolene
Om det patroniserende blik, der dominerer synet på oprindelige folk blandt europæiske lærde i begyndelsen af 1900-tallet, og om hvordan de udfordres af modfortællinger og feltarbejde på ’de primitives præmisser’
12. Trickstere, hekseri og termitter
Om den animistiske trickster-skikkelse, der skaber kultur, men
bryder normer; og om forskellen på en antropologisk aha-oplevelse, der fører til et vendepunkt i animisme-forståelsen, og en ideologiseret kritik af ’ejendomsbesidderen’ Odysseus
13. Er alle sten levende?
Om hvordan nogle sten ændrer antropologiens fokus og afføder en større forståelse af den rolle, som empiriske erfaringer spiller for oprindelige folks oplevelse af ikke-menneskelige personer i en animistisk verden
14. Animistisk multikulturalisme eller multinaturalisme?
Om antropologer, der vender op og ned på vante begreber og ’opfinder’ kulturer for at forstå uvante ontologier, der peger i retning af en ny forståelse af animisme: New Animism
15. Forskellige verdensbilleder eller forskellige verdener?
Om vanskelighederne ved at forstå det tilsyneladende absurde fænomen mana, og om såkaldt ontologisk selvbestemmelse og ”mange verdener” i nyere antropologiske perspektiver
16. Måske er det de ’moderne’, der tror, at de ’førmoderne’ tror?
Om ikke-menneskelige personer, der både kan være knyttet til naturen og blive konstrueret af masker, figurer og suppeterriner; og om ’tro’ som misvisende karakteristik af animistiske traditioner
17. Animisme, Antropocæn og Broder Bison
Om planetære epokebetegnelser og deres betydning, og om oprindelige folks viden og erfaringer fra stenalderen til det 21. århundredes globale klima- og biodiversitetskriser
EFTERSKRIFT
Ikke en elg, men heller ikke ikke en elg
Om animismens paradoksale verden(er), der ikke giver animisten, men religionsforskeren og antropologen vedblivende hovedbrud, men måske også er anledning til eftertanke i en antropocæn klima- og biodiversitetskrise
Hvis du vil vide mere ...
Der findes i dag ingen større dansksproget introduktion til animisme, til trods for at det er den mest udbredte verdensforståelse historisk og geografisk. Fænomenet og begrebet har spillet en afgørende rolle for historieforståelsen under etableringen af fagdiscipliner som antropologi og religionsvidenskab i midten af 1800-tallet og har været af vedblivende betydning for disse og andre vidensfelter de følgende små to århundreder.
I de senere år er animisme blevet genstand for stærkt stigende opmærksomhed, dels i populærkulturen, dels i paradigmatiske forskydninger inden for antropologien, der tillige har påvirket forskningen i kulturbetingede naturrelationer og deres konsekvenser for biodiversitets- og klimakrisen.
Animisme handler ikke blot om udbredte ’forklaringer’ på livets og verdens sammenhænge, men afspejles i arkitektur og kunstværker, griber ind i alverdens kulturers jagt, agerbrug, klæder, madvaner, adfærd, familie- og slægtsrelationer og omgang med de døde, der alt sammen er indlejret i sociale relationer med menneskelige og ikke-menneskelige personer — både inden og uden for ritualiserede sammenhænge. Også i nutiden.
I dag er animisme således ikke blot en central del af shinto og taoisme for millioner af japanere og kinesere, men også udbredt mange andre steder i Asien og Afrika, f.eks. i den nigerianske yoruba-religion og flere af dens afroamerikanske udløbere såsom umbanda og candomblé. Men siden slutningen af det 20. århundrede har animistiske verdensforståelser også spredt sig i Vesten, bl.a. i kraft af afrikanske og latinamerikanske immigrantmiljøer, men også inden for heksereligionen Wicca og i dele af den moderne dyrkelse af vikingetidens traditioner og ritualer. Både i nutidens tyndtbefolkede naturområder såvel som tætbefolkede metropoler er hundreder af millioner i dag animister, til tider i synkretistiske relationer med katolicismen.
I dag er animistiske verdensforståelser også af relevans for forskning i klima- og biodiversitetskrisen, hvilket flere store FN-rapporter vidner om. Globale kriser kræver dybere blik på globale kulturtendenser historisk og aktuelt, og indfødte folk lever stadig i vid udstrækning i naturområder af relevans for at bevare og beskytte naturens truede arter og levesteder.
Det rejser nogle spændende, men heller ikke enkle spørgsmål til, hvad animisme egentlig er, når animister verden over anskuer dyr, vand og genstande som personligheder, man kan knytte sociale relationer til. Hvad vil det sige? Er sten levende? Er det muligt at føre en samtale med vand? Kan en amulet være en person?
I alle tre tilfælde er det selvindlysende svar umiddelbart nej. En sten er jo ikke en organisme, vand har ingen mund, og en amulet har ingen hjerne. Det er der næppe heller nogen, der nogen sinde har været uenige i. Men hvad foregår der så, når mennesker i alle epoker og på alle beboede kontinenter interagerer med ikke-menneskelige personer?
Det giver Animisme – arv og aktualitet en række fagligt kvalificerede, men alment tilgængelige bud på ud fra antropologiske og religionsvidenskabelige perspektiver, der i stigende grad påpeger, at det måske ikke er animister, der fortegner verden, men ‘vores’ vestlige begreber, der fortegner de animistiske verdensforståelser.
Det handler bogen også om.
• Hvis du vil vide mere: Forord
