Foredrag: Animisme og shamanisme
Er nogle sten levende, kan skovens træer iagttage dig, og taler dyr til shamaner? Billedrigt foredrag af Rune Engelbreth Larsen om animisme, der er vores betegnelse for den mest udbredte verdensforståelse historisk og geografisk. Animisme er grundlaget for shamanisme, og begge dele blev tidligere blev betragtet som ‘primitive’ folks naive ‘besjæling’ af dyr, planter og genstande. Sådan anskues det selvfølgelig ikke af mennesker, der praktiserer det — men det gør det heller ikke længere af antropologer og religionshistorikere.
Antikkens grækere og romere var animister, jernalderens vikinger og talrige indfødte folk var animister, og hundreder af millioner i Sydamerika og Asien er i dag animister. Og det tværkulturelle fænomen shamanisme er stadig vidt udbredt. I dag karakteriseres animisme som en verdensforståelse, ifølge hvilken der er flere personer end mennesker, men hvor vores vante begreber skal vendes lidt på hovedet for at forstå, hvad dét indebærer.
Bestil foredrag:
Kontakt Forlaget Dana
Kommende foredrag:
Hvidovre, Odder, Egå, Lolland
Tid, sted og billetter
Foredragsholder Rune Engelbreth Larsen er idéhistoriker og forfatter. Tidligere medlem af Det Etiske Råd (2017-2022) og i dag medlem af Naturfagligt Udvalg i Danmarks Naturfredningsforening. Aktuel i 2025 med bogen Animisme — fra klippekunst til klimakrise.