Første bog på dansk om animisme lander den 31. oktober 2024: 660 store billedrige sider ...

I Animisme — arv og aktualitet eksemplificerer idéhistoriker Rune Engelbreth Larsen de grundlæggende animistiske kulturtræk i en række forskellige epoker, kulturer og kontekster, der spænder fra stenalderens klippekunst til nutidens klimakrise. Undervejs udfoldes Vestens animistiske kulturarv fra oldtidens nærorientalske kulturer over antikkens græsk-romerske kultur og frem til nutiden, hvorunder tværkulturelle paralleller fra indfødte folks traditioner løbende inddrages. 

Derudover belyses specifikke animistiske træk i Norden før, under og efter vikingetiden i folkloren, idet en række nordiske fortælletraditioner har deres rødder i animistiske temaer, der ofte genfindes i velkendte eventyr, bl.a. hos H.C. Andersen.

Nedenfor kan du læse meget mere om Animisme – arv og aktualitet fra klippekunst til klimakrise, der udkommer den 31. oktober 2024, bl.a. et nærmere blik på bogens disposition og indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING
Hvad er animisme?

Om talende dyr, tænkende træer og animistiske nøglebegreber, der er knyttet til oprindelige folk og shamaner i trance, men også huserer i eventyr – og som i det 21. århundrede stadig florerer i vestlig populærkultur …

DEL I

Animistisk kulturarvs allestedsnærværelse
– anderledeshed og genkendelighed

 

1. Oldtidens animistiske kulturarv

Om slægtskaber mellem stenalderens klippekunst, oprindelige folks traditioner, animistiske træk i Mesopotamiens oldtidsriger og animistiske levn i bibelske tekster …

2. Antikkens animistiske kulturarv

Om den homeriske traditions nærorientalske rødder, den trojanske krig og oldtidsbyers tilbagevendende undergangsfortællinger over Dionysos’ skuespil til Aeneas’ odyssé og helleneres og romeres animisme …

3. Nordens animistiske kulturarv

Om guldhornenes menneskedyr, ravneflaget og det myldrende ikke-menneskelige persongalleri, der møder os i nordiske kultursammenhænge før, under og efter vikingetiden …

DEL II

Den animistiske kulturarvs fremmedgørelse
– ‘de andre’ og ‘det andet’

4. Barbarer og barbarers barbarer

Om hvordan barbar-begrebet gradvis ændres fra at betegne ’de andre’ i hellenernes verden til ’de andre’ i romernes, men ikke betinges af religiøse motiver og skel, før guder og gudebilleder tabuiseres …

5. Guder i meteorsten og himmelfaldne gudebilleder

Om levende marmorstatuer og træfigurer, der hører til viften af animistiske træk i romersk statsreligion; og om en religionstolerance, der ikke standser ved dyrkelsen af fremmede guder, med ved tilsidesættelse af romerske …

6. Visionen, der skifter gud, tid, sted og betydning

Om Sol Invictus, Konstantin og Kristus; og om Europas religionshistoriske vendepunkt, da fortolkningen af et spektakulært himmelfænomen ændres i løbet af tre årtier og detroniserer årtusinders animisme og polyteisme …

DEL III

Den animistiske kulturarvs forsagelse
– forfølgelse og forvrængning

7. Moder Natur, Vorherre og undertvingelsen af det kvindelige

Om Gaia, forsagelsen af naturen og den levende klodes sjæl i kristen naturfilosofi; og fra fiktionens arthurianske riddere og troldkvinder til virkelighedens hekseforfølgelser …

8. Genopdagelsen af antikken og Amerika 

Om grænserne for renæssancens hedenske rummelighed og om europæiske missionærer, soldater og kolonister, der indtager fjerne kontinenter, undertvinger og udrydder animistiske kulturer og lægger millioner i lænker …

9. Oplysningstiden, der oplyser – eller oplyses af – animister?

Om hvordan oprindelige folks frihed og lighed inspirerer europæeres autoritetskritik og frihedstænkning; og om kolonister, missionærer og oplysningstænkere, der på vidt forskellig vis europæiserer oprindelige folks samfund og animistiske identitet …

DEL IV

Den animistiske kulturarvs fortolkning
– fra foragt til forståelse

10. Laverestående racer og neurotiske animister

Om religionsforskningens ’barndom’ i 1800-tallet, hvor myten om ”Den ædle vilde” konstrueres, og hvor animismens ultimative underlegenhed og en udtalt ringeagt for oprindelige folk er standarden blandt Vestens akademikere …

11. At lette eller ikke at lette fra lænestolene

Om det patroniserende blik, der dominerer synet på indfødte blandt europæiske lærde, og om hvordan de udfordres af modfortællinger og feltarbejde på ’de primitives præmisser’ …

12. Trickstere, trolddom og termitter

Om den animistiske trickster-skikkelse, der skaber kultur, men bryder normer; og om forskellen på en antropologisk aha-oplevelse, der fører til et vendepunkt i animisme-forståelsen, og en ideologiseret kritik af ’ejendomsbesidderen’ Odysseus …

13. Er alle sten levende?

Om hvordan nogle sten ændrer antropologiens fokus og afføder en større forståelse af den rolle, som empiriske erfaringer spiller for oprindelige folks oplevelse af ikke-menneskelige personer i en animistisk verden …

14. Animistisk multikulturalisme eller multinaturalisme?

Om antropologer, der vender op og ned på vante begreber og opfinder kulturer for at forstå uvante animistiske ontologier, og som peger i retning af en ny forståelse af animisme: New Animism …

15. Forskellige verdensbilleder eller forskellige verdener?

Om vanskelighederne ved at forklare den paradoksale livskraft mana; og om hvad såkaldt ontologisk selvbestemmelse – eller ”mange verdener” – indebærer i en ny animisme-forståelse …

16. Det er de ’moderne’, der tror, at de ’ikke-moderne’ tror

Om ikke-menneskelige personer, der både kan være knyttet til naturen og blive konstrueret af masker, figurer og suppeterriner; og om ’tro’ som misvisende karakteristik af animistiske traditioner …

EFTERSKRIFT
Ikke en elg, men heller ikke ikke en elg

Om animismens plastiske, paradoksale verden(er), som ikke giver animisten, men religionsforskeren og antropologen vedblivende hovedbrud …

Hvis du vil vide mere ...

Der findes i dag ingen større dansksproget introduktion til animisme, til trods for at det er den mest udbredte verdensforståelse historisk og geografisk. Fænomenet og begrebet har spillet en afgørende rolle for historieforståelsen under etableringen af fagdiscipliner som antropologi og religionsvidenskab i midten af 1800-tallet og har været af vedblivende betydning for disse og andre vidensfelter de følgende små to århundreder.

I de senere år er animisme blevet genstand for stærkt stigende opmærksomhed, dels i populærkulturen, dels i paradigmatiske forskydninger inden for antropologien, der tillige har påvirket forskningen i kulturbetingede naturrelationer og deres konsekvenser for biodiversitets- og klimakrisen.

Animisme handler ikke blot om udbredte ’forklaringer’ på livets og verdens sammenhænge, men afspejles i arkitektur og kunstværker, griber ind i alverdens kulturers jagt, agerbrug, klæder, madvaner, adfærd, familie- og slægtsrelationer og omgang med de døde, der alt sammen er indlejret i sociale relationer med menneskelige og ikke-menneskelige personer — både inden og uden for ritualiserede sammenhænge. Også i nutiden.

I dag er animisme således ikke blot en central del af shinto og taoisme for millioner af japanere og kinesere, men også udbredt mange andre steder i Asien og Afrika, f.eks. i den nigerianske yoruba-religion og flere af dens afroamerikanske udløbere såsom umbanda og candomblé. Men siden slutningen af det 20. århundrede har animistiske verdensforståelser også spredt sig i Vesten, bl.a. i kraft af afrikanske og latinamerikanske immigrantmiljøer, men også inden for heksereligionen Wicca og i dele af den moderne dyrkelse af vikingetidens traditioner og ritualer. Både i nutidens tyndtbefolkede naturområder såvel som tætbefolkede metropoler er hundreder af millioner i dag animister, til tider i synkretistiske relationer med katolicismen.

I dag er animistiske verdensforståelser også af relevans for forskning i klima- og biodiversitetskrisen, hvilket flere store FN-rapporter vidner om. Globale kriser kræver dybere blik på globale kulturtendenser historisk og aktuelt, og indfødte folk lever stadig i vid udstrækning i naturområder af relevans for at bevare og beskytte naturens truede arter og levesteder.

Det rejser nogle spændende, men heller ikke enkle spørgsmål til, hvad animisme egentlig er, når animister verden over anskuer dyr, vand og genstande som personligheder, man kan knytte sociale relationer til. Hvad vil det sige? Er sten levende? Er det muligt at føre en samtale med vand? Kan en amulet være en person?

I alle tre tilfælde er det selvindlysende svar umiddelbart nej. En sten er jo ikke en organisme, vand har ingen mund, og en amulet har ingen hjerne. Det er der næppe heller nogen, der nogen sinde har været uenige i. Men hvad foregår der , når mennesker i alle epoker og på alle beboede kontinenter interagerer med ikke-menneskelige personer?

Det giver Animisme – arv og aktualitet en række fagligt kvalificerede, men alment tilgængelige bud på ud fra antropologiske og religionsvidenskabelige perspektiver, der i stigende grad påpeger, at det måske ikke er animister, der fortegner verden, men ‘vores’ vestlige begreber, der fortegner de animistiske verdensforståelser. 

Det handler bogen også om.

• Hvis du vil vide mere: Forord

Animisme - arv og aktualitet
Spread the love