Bognyt
Animisme på vej
Animisme er ikke alene blevet hovedingrediens i mange populærkulturelle fænomener, fra Disney-universets talrige dyrepersoner til fabeldyrene i Pokémon-spil og en række populære animationsfilm som Camerons Avatar, Disneys Frozen II og Miyazakis Chihiro og heksene.
Animistiske træk går også igen i computerspil og globale bestsellere som f.eks. Tolkiens Ringenes Herre og Pullmans trilogi Det gyldne kompas, der alle har fundet et endnu større globalt publikum i stribevis af succesrige filmatiseringer og computerspil.
Og det er kun toppen af det populærkulturelle isbjerg. Samtidig beskæftiger forskere sig i stigende grad med animistiske verdensperspektiver, både når biodiversitet skal fremmes og naturen beskyttes på nye måder og i samarbejde med indfødte folk.
Hvorfor denne store appel til så mange mennesker og denne stadige aktualitet i det 21. århundrede? Og hvad er animisme egentlig? Det har Rune Engelbreth Larsen forsøgt at indkredse nogle tilløb til både kulturhistorisk, digterisk og personligt i den lille bog Ararat fra 2019, men har siden 2020 arbejdet på en større bog om emnet. Og Polifilo.dk er en del af det løbende forarbejde til denne bog: Animisme — arv og aktualitet (arbejdstitel).
De fleste forstår animisme som en betegnelse for noget med indfødte folks ‘tro på’, at alle ting og fænomener er ‘besjælet’, for sådan har antropologer, religionsforskere og historikere tidligere beskrevet animisme. Det er imidlertid ikke nogen særlig god karakteristik, hvis man forsøger at tage udgangspunkt i, hvad animister selv har givet (og giver) udtryk for.
Men hvad betyder det så, når man i animistiske kulturer og traditioner møder tilsyneladende sære anskuelser som f.eks., at ‘nogle sten er levende’, at der findes flere ‘personer’ end mennesker, og at der ikke er ubrydelige skel mellem mennesker og dyr og ånder?
Det er tydeligvis ikke udsagn, der umiddelbart giver mening inden for et vestligt hverdagsunivers — men er de af den grund lige så absurde, som de lyder?
Eller skyldes utilgængeligheden, at vi har lagt vores egen animistiske arv bag os og beskriver de fremmedartede animistiske koncepter gennem et moderne og radikalt anderledes verdensperspektiv, der nærmest er skræddersyet til at fortegne dem på grund af vores egne begreber og for-forståelser?
Undervejs er det også blevet til digtsamlingen Egosaurus, der tilsvarende rummer animistiske perspektiver, men med Animisme — arv og aktualitet er det hensigten at komme med nogle bud på svar, der tydeliggør, at ‘absurditeten’ måske mere ligger i vores vante måde at ‘oversætte’ (eller undersætte) animistiske verdensperspektiver på, end den ligger i disse perspektiver i sig selv. Når det kommer til stykket, er animistiske perspektiver mindre fremmede for vores egen kultur, end vi måske er tilbøjelige til at tro — faktisk er de blevet taget for givet i langt hovedparten af Vestens historie og har været vidt udbredte helt frem til begyndelsen af 1900-tallet.
Tidligere vestlige fremstillinger af menneskets kulturhistoriske udvikling som en fremadskridende bevægelse fra det før-moderne menneskes vildskab og animistiske primitivitet til det moderne menneskes klogskab og materialistiske rationalitet har vist sig i dårlig overensstemmelse med både historiske og aktuelle kendsgerninger — bl.a. på baggrund af den erkendelse, at animistiske verdensperspektiver ikke er grundet i spekulativ naivitet, men derimod i oplevelse, erfaring og refleksion. Det har imidlertid heller ikke lettet forståelse og beskrivelse, at vi naturligvis ofte er vant til (og måske nødt til) at fremstille animisme i ord og begreber, som er indlejret i en mere statisk og logisk verden end de animistiske verdener, hvor alting tilsyneladende flyder, og hvor væren og virkelighed fremstår mere paradoksal.
Og dog beskæftiger både antropologer, religionsforskere, historikere og klima- og natureksperter sig i stigende grad med fænomenet. Spændvidden af vinkler og pointer er med andre ord stor og forsøges derfor udfoldet i en samlet og billedrig fremstilling, der formodentlig udkommer i foråret 2024.
Sideløbende med udarbejdelsen af bogmanuskriptet er hjemmesiden Polifilo.dk tænkt som en platform for essays og noter om emnet, der er ekstremt underbelyst i tidssvarende lærebøger og fremstillinger uden for snævre fagcirkler. Både bogen og hjemmesiden ser derfor også nærmere på, hvorfor og hvordan forståelsen af animisme har ændret sig radikalt i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede i kraft af nye og overraskende perspektiver, der eksemplificeres gennem mange forskellige historiske og samtidige animistiske traditioner.
Indholdsfortegnelse
På vej …
